Skip to content

En tysk opskrift på succes - NEFF’s historie

EN RET, 140 ÅR UNDERVEJS

En opskrift der er blevet forfinet gennem 140 år.

NEFF har en lang og stolt tradition, der går lang tid tilbage. Men vi har aldrig hvilet på laurbærene – ja, faktisk er laurbærblade fulde af smag, så vi bruger dem selvfølgelig i madlavningen. Vi har helt fra begyndelsen ledt efter nye og bedre måder at gøre tingene på, udviklet og forbedret. Præcis som når du tilbereder din yndlingsret. Vi mener, at der altid er plads til forbedring – en ny ingrediens eller et særligt udvalgt krydderi, der løfter din kogekunst til nye gastronomiske højder.

Scroll ned

Vil du vide mere om vores historie? Velkommen til bords!

Siden Carl Neff udviklede sin første ovn i 1877 har mennesker over hele verden rullet ærmerne op og delt deres madglæde med hinanden. Globale tendenser er blevet lokale ingredienser! I dag er køkkenet hjemmets hjerte – ofte med en NEFF-ovn i centrum.

1877 - Røg op ad skorstenen

1877 – der er noget i kog.

I 1877 begyndte der at komme røg op af skorstenen fra et bindingsværkshus i en lille tysk by i Baden-Württemberg. Carl Neff og seks partnere var flyttet ind og havde startet det første NEFF-værksted. De havde nok ikke regnet med, at det lille hus en dag ville indtage hele Europa.

Carl Neff - blik for at finde potentiale

Carl Neff så potentialet.

Carl Neff var låsesmed, inden han begyndte at bruge sine talenter på ovne. I hans første fabrik blev de allerførste NEFF-modeller – kulfyrede komfurer – produceret af kun seks personer. Og et kig tilbage i historien vil vidne om helt enkle og solidt byggede produkter – nøjagtigt de samme kvaliteter, der gælder for NEFF’s produkter i dag.

Carl Neff var en dygtig håndværker, men han havde også den vigtigste egenskab af dem alle – sans for hvad der er bedst. Og samtidig kunne han forudse, hvad kunderne havde brug for i fremtiden – og imødekomme deres behov vha. erfaring, dygtighed og nysgerrighed.

1885 - Bagning til Belle Epoque

1885 – bagning til La Belle Epoque.

Slutningen af forrige århundrede var en god tid at leve i i Europa og fik navnet ’La Belle Epoque’ – den smukke tid! Over hele kontinentet blomstrede kunsten og kulturen, og i byerne tog man på café for at diskutere de seneste emner over en kop kaffe og noget lærkkert bagværk. Carl Neff lagde mærke til, hvad der foregik, og udviklede et nyt ovndesign for, at konditorierne skulle kunne klare den stigende efterspørgsel. Og på den måde var NEFF’s professinellle ovne med til at sevicere Europas nye feinschmeckere, så de kunne fortsætte deres smagfulde samtaler om tingenes tilstand i ’den smukke tid’.

1919 – i vækst og fremgang.

Gennem de næste to årtier arbejdede NEFF hårdt med at skabe nye modeller til fremtidens køkken. Allerførst kom de første store ovne til industrikøkkener, og herefter udviklede NEFF en ny gasovn, der skulle erstatte de svinende kulfyrede komfurer. Og i 1919 kom den første patenterede gasovn til konditorer på markedet.

1949 - NEFF bringer tvillinger til verden

1949 – NEFF får tvillinger!

Det giver kokke over hele verden en grund til at fejre noget. Hvorfor? Selvom det var hårde tider efter krigen, og maden var temmelig begrænset, skabte NEFF en ovn, der virkelig var til glæde for kokkene. For første gang kunne man nu få en ovn med to separat styrede ovnrum – og tilberede forskellige retter ved forskellige temperaturer.

En ny NEFF model bliver taget i brug

En ny NEFF-model på markedet – mød Alfred.

Dr. Alfred Neff var søn af grundlæggeren, Carl, så man kan kalde ham for en ny model i NEFF’s produktionslinje. Under krigen arvede han hele virksomheden efter sin far og fortsatte i hans fodspor. Først skulle NEFF og den nye direktør spille en lille rolle i den tyske genopbygning efter krigen, der senere blev kendt som ’Wirtschaftswunder’ (økonomisk mirakel). I løbet af denne periode voksede produktionen, og ’Made in Germany’ blev et udtryk for ingeniørkunst uden sidestykke. Alfred Neff fik succes og begyndte hurtigt at kigge sig om efter nye områder inden for madlavning.

Made in Germany

I løbet af denne periode voksede produktionen og på kort tid blev ”Made in Germany” et prædikat for ingeniørmæssige kvaliteter, hvis lige ikke fandtes på jorden. Styrket af denne ekstraordinære vækst- og succesperiode varede det ikke længe før Alfred Neff begyndte at planlægge nye apparater til køkkenet. Først et strejftog ind i køling, for derefter at sætte et stort fingeraftryk på vaskemaskinekategorien.

1950’erne - Et årti, der bobler med innovation

1950’erne – et årti fuld af innovation.

I 50’erne havde kapitalismen sluppet industriens fulde potentiale løs, og den vestlige verden boblede af opfindsomhed og innovation. Mens tidens rockstjerner fyrede den af med vovede dansetrin, introducerede NEFF en række innovationer – induktionskomfuret, mikrobølgeovnen og Arcus-komfuret. Det var tid til rock'n'roll – også i køkkenet!

Der var indtil nu en riskiko for, at ting blev for varme. Nu behøvede man ikke længere bekymre sig – NEFF var den første virksomhed, der introducerede termostater som standard i alle sine ovne.

1960’erne - Tallerkner i stakkevis

1960’erne – hurtige serveringer og nye produkter.

I 1960’erne begyndte kvinderne at kæmpe for ligestilling, hvilket betød, at de brugte mindre tid i køkkenet – og i mere effektive køkkener. Ovnene blev større, så de kunne lave mere mad på en gang, og NEFF lancerede det allerførste indbygningsprodukt for at spare plads. Og oftere og oftere hørte man et ’pling’ fra hotelkøkkenet eller i lufthavnene rundtomkring i verden. Hvorfor? NEFF var begyndt at levere sine allerførste industrielle mikrobølgeovne.

1970’erne - Lav mad på din måde

1970’erne – tilbered på din egen måde.

I stedet for enten eller, så hvorfor ikke – både og! Med NEFF’s nye Modular Domino komfurer kunne man nu vælge mellem mange forskellige muligheder til sit komfur – gas, el, friture, grill, varmeelement – og kombinere dem i en enhed. Og endnu bedre var det med CIRCOTHERM-ovnen, hvor du nu havde mulighed for at placere maden på forskellige niveauer i ovnen, uden de forskellige retter risikerede at tage smag af hinanden.

1980’erne – move it, shake it, bake it.

80’erne var prangende, energiske og frigjorte. Og i køkkenet kunne man få lidt af den samme følelse ved at lave en CLOU. Nej, det er ikke et dansetrin, men en ny teknologi, der gjorde det nemmere at sætte maden ind og tage den ud af en varm ovn – riste på teleskopskinner! Samtidig introducerede NEFF også indvendig belysning i sine ovne, så du kunne se, hvordan det gik med retterne. Et årti med den helt rigtige madlavningsfølelse!

1990’erne – med appetit på elegance.

Et pionerårti for køkkendesign hos NEFF – nu kobles design til funktion. Kogeplader og ovne får elementer med krom og elegante digitale displays med avanceret lyd. Og når du først har fået et lækkert køkken, skal det selvfølgelig helst blive ved med at være lækkert. Det kunne lade sig gøre – med NEFF’s nye EasyClean-teknologi.

2000-tallet - Funktionalitet er elegant

00’erne – funktionalitet er elegant.

Hvert år belønnes NEFF med branchepriser for en unik blanding af design og funktionalitet. Og i 00’erne fortsatte NEFF med at forbedre madlavningssortimentet med tilbehør i aluminium for et cool og moderne udtryk. Men for NEFF ligger den ægte skønhed i, at designet også forbedrer funktionaliteten. Hvis du kigger under overfladen, finder du innovationer som Circosteam til alle, der elsker sprøde grøntsager, eller vores Compact Cafe – den ultimative kaffemaskine til alle kaffeelskere.

2010’erne - Bringer magi ind i køkkenet

2010’erne – plads til magi i køkkenet.

I 10’erne har NEFF skabt magi ved at søge efter stadig nye måder at lave mad på. Okay, det er måske ikke helt rigtigt, men vi vil mene, at der faktisk er lidt magi i vores seneste innovationer. Tag f.eks. VarioSteam. Under madlavningen tilfører VarioSteam-teknologien fugt til ovnen (i form af damp), hvilket betyder, at f.eks. kød altid bliver sprødt og saftigt. En anden magisk maskine i køkkenet er NEFF’s FlexInduction-kogeplader. Bare placer panden eller kasserollen hvor som helst på den jævne mørke flade, så varmes den lynhurtigt op – og resten af kogepladen forbliver så kold, at du sagtens kan røre den.

Vores service

Har du et spørgsmål? Har du brug for reservedele eller en servicetekniker?

Vi er altid klar til at hjælpe.

Oplev NEFF

Dyk ned i vores køkkenhistorier, hvor passionerede madentusiaster fra hele Europa kaster sig over madlavningen.

Find forhandler

Find den nærmeste NEFF-forhandler, der kan hjælpe dig med at skabe dit drømmekøkken.